Kampagnemateriale til Økodag
Toolbox fyldt med materiale til fri afbenyttelse i forbindelse med markedsføring af Økodag.
Økodag er et populært forbrugerevent, som især børnefamilier er glade for.
Hvert år udarbejder vi en toolbox fyldt med materiale til fri afbenyttelse i forbindelse med markedsføring af Økodag. Under hvert element skal du blot trykke på 'Download', og så er du i gang med at hente det ønskede materiale. Vær opmærksom på, at flere af elementerne er tilgængelige i forskellige farver og formater.
Mangler du andre formater, motiver, filtyper eller lignende, er du velkommen til at kontakte os - se kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Materialer
Pressebilleder
Tryk på pressebillederne for at downloade dem
Fakta om økologi
Alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret fra midt april til 1. november.
Øko-mælk er din garanti for at drikke mælk fra gårde, der ikke anvender sprøjtegifte og kunstgødning.
På marken får koen masser af motion og får mulighed for at mærke sol og vind. Ude på marken kan koen gå efter sine livretter. Marken kan byde på både græs, kløver og forskellige urter. En ko æder imellem 50 og 100 kg græs om dagen. I maj, juni og juli æder de mest.
Om sommeren bliver det økologiske smør mere gult og blødere, fordi der er flere af de gode umættede fedtsyrer i.
Om sommeren kommer der mere D-vitamin i mælken. Køerne får D-vitamin fra solen.
100 % af de økologiske malkekøer kommer ud på græs, mens kun 17 % af de ikke-økologiske kommer ud på græs.