Økodag med udsigt over Ringkøbing Fjord

Kom til Økodag på Troldholm ved Ringkøbing Fjord og nyd en dag fyldt med sjove oplevelser.

Tilmeld dig Økodag på Troldholm

Troldholm er en stor økologisk gård, der ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord. Gården har været økologisk siden 1996, og Kim Gohr Nielsen har drevet den med stor passion i de sidste 15 år. Sammen med sin familie – Maria, Lærke, Johan og Asger – sørger han for de 700 økologiske malkekøer, der nyder livet på de 1.000 hektar land.

På gården dyrkes græs, korn og majs, og her er altid liv og aktivitet. Økologisk landbrug er for Kim en spændende faglig udfordring, og han er stolt af at producere mælk på en måde, der gavner både dyrene og naturen.

I år er det 9. gang, at Troldholm inviterer gæster til Økodag, og familien ser frem til endnu en festlig dag med glade køer og nysgerrige besøgende.

Aktiviteter til Økodag

Øko-køerne kommer på græs kl. 12.00

Halmlegeplads

Pedaltraktor

Sid i nogle af gårdens maskiner

Smagsprøver på økologiske produkter

Klap en kalv

Salg af drikkevarer og kage

Tal med en øko-landmand om livet på en stor økologisk gård

Tilmeld dig Økodag på Troldholm

Godt at vide

Gården er nem at komme rundt på, da der er asfalt overalt udenfor, og en cykelsti går lige forbi, så det er oplagt at tage cyklen til Økodag.

Bemærk venligst, at hunde IKKE må medbringes.

Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.

Gårdens adresse: Vennervej 28, 6950 Ringkøbing

 

Find alle Økodagsværter her