Økologi og traditioner gennem syv generationer

Mød gårdens økologiske køer i smukke omgivelser, og oplev en gård med 30 års økologisk drift bag sig.

Tilmeld dig Økodag på Stensigmose

Stensigmose er et naturskønt sted tæt på Gendarmstien med udsigt over Sønderborg Bugt. Med en historie, der går tilbage til 1819, er Stensigmose mere end blot en gård – den er et stykke levende kulturarv. Brødrene, Rasmus og Jesper Lehmann, udgør 7. generation på gården og har siden 2020 stået i spidsen for den økologiske drift. Gården omfatter 170 hektar land med kløvergræs, vinterrug, havre, vårbyg og majs, og her bor 108 sortbrogede økologiske malkekøer, en flok høns og flere katte. 

I år er en særlig milepæl, da Stensigmose markerer sit 30-års jubilæum som økologisk gård – en driftsform, der omfatter både dyrevelfærd og bæredygtighed.

Aktiviteter til Økodag

Se øko-køerne komme på græs kl. 12.00

Oplev halmlegeplads og hoppekøer

Klap en kalv

Udforsk maskiner og traktorer, som I kan kravle op i

Smagsprøver på økologiske produkter

Tal med en øko-landmand og få indsigt i livet på en økologisk gård

Godt at vide

Barnevogne kan komme rundt på gården, men kørestole kræver terrængående egenskaber grundet det ujævne terræn.

Bemærk venligst, at hunde IKKE må medbringes.

Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.

Gårdens adresse: Stensigmose 4, 6310 Broager.

 

Tilmeld dig Økodag på Stensigmose

Lær gården bedre at kende

Find alle Økodagsværter her