
Økologi, traditioner og familiehygge
Mød økologiske køer, lær om økologisk landbrug og oplev en familiegård med generationers økologisk tradition.
Tilmeld dig Økodag på SommerbjerggårdIkke langt fra Nørre Snede ligger Sommerbjerggård – en økologisk gård med dybe rødder i familien Helms. Mads og Ingeborg Helms har drevet gården i 30 år, men historien går endnu længere tilbage, da Mads’ morfar startede landbruget. Nu er 3. og 4. generation aktive på gården, og gårdens fremtid er sikret, da deres søn står klar til at overtage.
Sommerbjerggård består af 800 hektar jord, hvor der dyrkes græs, korn og majs til de 960 sortbrogede øko-køer. Gården har været økologisk siden 1995, fordi det er det bedste valg for både dyrene og markerne.
Aktiviteter til Økodag
Oplev øko-køerne komme på græs kl. 12.00
Prøv gårdens halmlegeplads og halmhoppegård
Udforsk maskiner og traktorer, som I kan kravle op i
Nyd hjemmelavede grillpølser lavet af gårdens egne køer
Godt at vide
Sommerbjerggård er både kørestols- og barnevognsvenlig med asfalt og gode adgangsforhold rundt på gården.
Der er masser af plads til parkering, og gården glæder sig til at tage imod jer til en dag fyldt med hygge og økologi.
Bemærk venligst at det IKKE er tilladt at medbringe hunde.
Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00 og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.
Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.
Gårdens adresse: Isenbjergvej 17, 7361 Ejstrupholm