Oplev Østermarksgården til Økodag 2025

Oplev øko-køerne komme på græs, når de nye ejere af Østermarksgården for første gang selv inviterer til Økodag.

Tilmeld dig Økodag på Østermarksgården

Østermarksgården er en stor økologisk gård, som i dag er en del af Tjele Gods, der driver flere økologiske gårde i Midtjylland. Gården blev omlagt til økologi i 1997 og er nu en del af et større bæredygtigt landbrugsfællesskab. Siden december 2024 har Toke Bruun stået i spidsen for driften, og i år inviterer Østermarksgården for første gang gæster til Økodag efter overtagelsen.

På de 850 hektar land dyrkes kløvergræs, majs, roer, ærter og byg, og her bor 750 økologiske sortbrogede og røde malkekøer, der glæder sig til at komme på græs. Foruden malkekøerne har gården også kødkvæg og en kat, som holder øje med livet på gården.

Økologi spiller en central rolle i driften, hvor fokus er på at skabe de bedste betingelser for både dyr, natur og mennesker. Økodag er en oplagt mulighed for at opleve, hvordan en moderne økologisk gård fungerer – og hvordan øko-køerne nyder at komme ud på marken.

Aktiviteter til Økodag

Oplev øko-køerne komme på græs kl. 12.00

Halmlegeplads og hoppekøer

Sid i nogle af gårdens maskiner

Klap en kalv

Smagsprøver på økologiske produkter

Salg af frokost, drikkevarer og kage

Tal med en landmand om livet på en økologisk stordrift

Tilmeld dig Økodag på Østermarksgården

Godt at vide

Østermarksgården vil forsøge at etablere specialparkering for gæster i kørestol, og en del af gården har fast underlag, hvilket gør det lettere at komme rundt med barnevogne og kørestole.

Bemærk venligst, at hunde gerne må medbringes.

Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer

Gårdens adresse: Norup Østermark 12, 8970 Havndal

 

Find alle Økodagsværter her