
Oplev Økodag på Kalø Økologisk Landbrugsskole
Oplev Økodag på Kalø Økologisk Landbrugsskole! Mød økologiske køer, besøg gårdbutikken og lær om fremtidens bæredygtige landbrug
Tilmeld dig Økodag på Kalø Økologisk LandbrugsskoleKalø Økologisk Landbrugsskole er Danmarks eneste økologiske landbrugsskole og hjemsted for fremtidens økologiske landmænd. Skolen har eksisteret i 75 år og blev omlagt til økologi i 2003. Her bor og uddannes ca. 100 landbrugselever, som sammen med medarbejderne driver gården og dens mange aktiviteter.
På gården finder du 45 køer samt en flok får. Der dyrkes grøntsager, korn og græs, og gårdens egne råvarer bruges i både undervisningen og i den populære gårdbutik, hvor der sælges økologiske produkter fra skolens landbrug og lokale producenter.
I år åbner Kalø Økologisk Landbrugsskole for første gang dørene til Økodag – og de glæder sig til at invitere jer med!
Aktiviteter til Økodag
For at sikre, at alle får lov at opleve køerne komme på græs, bliver køerne lukket ud ad flere omgange fra kl. 12.00.
Lav snobrød over bål.
Sid i nogle af gårdens maskiner.
Besøg gårdbutikken med økologiske specialiteter.
Tal med en landmand – eller en af fremtidens økologer!
Oplev en spændende rundvisning på skolen og landbruget.
Nyd en lækker frokost, drikkevarer og kage.
Godt at vide
Bussen nr. 123 fra Aarhus stopper lige foran landbrugsskolen, hvilket gør det nemt at komme dertil med offentlig transport. Bemærk dog, at gården ikke er egnet til kørestole eller barnevogne, da der ikke er asfalterede veje.
Bemærk venligst, at hunde IKKE må medbringes.
Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.
Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.
Gårdens adresse: Molsvej 38, 8410 Rønde