
Besøg Harehøjgaard til en dag fyldt med oplevelser
Harehøjgaard åbner for første gang op for, at du kan komme til Økodag og møde de økologiske jerseykøer og aktiviteter for hele familien.
Tilmeld dig Økodag på HarehøjgaardHarehøjgaard er en gård med dybe rødder i historien og et stærkt fokus på økologi. Gården har været i familien i ca. 120 år og drives nu af Niels, som er 5. generation. I 2021 blev gården omlagt til økologi, samtidig med at Niels overtog den, og i dag er han en stolt andelshaver af et økologisk mejerei.
På gården bor Julie og Niels, - hver anden weekend er Rosa der også. Der er 70 jerseykøer, som leverer økologisk mælk, samt en flok kødkvæg, høns, kyllinger og en kat. På markerne dyrkes raps, ærter, vårbyg, rug, græs og majs – alt sammen økologisk og med omtanke for naturen og fremtidens landbrug.
I år er det første gang, Harehøjgaard åbner dørene til Økodag, og familien glæder sig til at give gæsterne en uforglemmelig dag fyldt med sjove aktiviteter og læring om økologisk landbrug.
Aktiviteter til Økodag
Se de økologiske køer komme på græs kl. 12.00
Pedaltraktor
Sid i nogle af gårdens maskiner
Smagsprøver på økologiske produkter
Klap en kalv
Salg af frokost, drikkevarer og kage
Tal med en landmand og lær om livet som økologisk mælkeproducent
Find karameller i kornet – en sjov skattejagt for børnene
Godt at vide
Gården er tilgængelig for både barnevogne og kørestole, men da der køres på grus og græs, kan visse områder være udfordrende.
Bemærk venligst, at hunde IKKE må medbringes.
Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.
Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.
Gårdens adresse: Kokborgvej 6, Vinderup 7830