Ko Trappe

Klog på økologi

Hvad er økologisk dyrevelfærd?

Et vigtigt mål for økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår, der passer til deres adfærdsmæssige behov. Økologer sætter her barren højt vel vidende, at der ofte følger mere arbejde og et større ansvar med.

Dyrevelfærd i økologisk sammenhæng indebærer, at husdyrene får så frie og naturlige forhold som muligt. For køerne betyder det, at de skal ud på græs i sommerhalvåret fra midt i april til 1. november. På marken får koen masser af motion, den kan mærke sol og vind og den får mulighed for at være social med de andre køer. Ude på marken kan koen desuden gå efter sine livretter. Marken kan byder på både græs, kløver og forskellige urter.

Koens velfærd betragtes desuden ud fra om den er sygdomsfri, vokser, producerer en tilfredsstillende mængde mælk, hverken er for fed eller for mager (koens huld) og om koen reproducerer sig. Landmanden viser omsorg og passer køerne efter deres behov, overvåger og griber ind, når det er nødvendigt og relevant.

Når du køber økologisk mad, er du med til at skabe bedre dyrevelfærd, mere biodiversitet og passe godt på klima og miljø, samt sikre ansvarlig fødevareproduktion.

10 gode grunde til at vælge økologi

  1. Økologi er mad uden rester af sprøjtemidler
  2. Økologi er mad med mere smag
  3. Økologi er rene varer uden sminke
  4. Økologi er bedre forhold for dyr
  5. Økologi er godt for vores grundvand
  6. Økologi bevarer en rig og ren natur
  7. Naturlig mad er sund fornuft
  8. Nej tak til gensplejset mad
  9. Ø-mærket står for grundig kontrol
  10. Økologi er godt for ulande

Trekroner Og Himmel

Mælk fra øko-køer

Om sommeren bliver det økologiske smør mere gult og blødere, fordi der er flere af de gode umættede fedtsyrer i. Dem får køerne nemlig fra omdannelsen af græsset i vommen.

Når øko-køerne er på græs kommer der mere D-vitamin i mælken, fordi koen får D-vitamin fra solen.

Næsten en tredjedel af den mælk, der bliver solgt i Danmark, er økologisk. Ingen andre steder i verden er den økologiske andel af solgt mælk så stor.

Sortbrogede Panden Mod Hinanden

Vidste du at...

  • Danmark var det første land i verden, som fik sin egen økologilov i 1987?
  • Ø-mærket er verdens første statskontrollerede økomærke?
  • 12 pct. af den danske mælkeproduktion er økologisk?
  • Der er mere end 200.000 økologiske kvæg i Danmark?
  • 32 pct. af den mælk, som sælges i butikkerne, er økologisk?
  • Økologisk kvæg skal være på græs fra april til november mindst seks timer om dagen?
  • Danskerne er verdensmestre i økologi?

Malkejunge
Luk (Esc)