Svanholm Gods

Svanholm

På Svanholm Gods bor 40 børn og 80 voksne i et fællesskab. Svanholm Gods blev omdannet til storkollektiv i 1978, og helt fra begyndelsen har de været blandt pionererne inden for økologien – de var også med til at starte Økologisk Landsforening tilbage i 1981. På de i alt 415 hektar, der hører til godset, dyrkes de 230 hektar agerbrug primært med græs til Svanholms kvægbesætning. Herudover dyrkes der korn, raps og grøntsager.

Besætningen på gården tæller blandt andet 120 økologiske jerseykøer samt kalve. Udover køerne er der også heste, får, kaniner, katte og geder.

Alle på gården giver en hånd med i det daglige omkring kollektivet, vedligeholdelse af bygninger og omgivelser og en mindre del omkring driften af landbruget.

Pionerånden lever stadig på Svanholm, der gerne vil skabe endnu bedre dyrevelfærd og producere mælk indenfor naturens præmisser. På Svanholm er græsset det primære foder for køerne, og de lader græsset gro lidt længere end normalt, før køerne æder det. Det betyder, at der er ekstra god tid til at lave fotosyntese og hive CO2 ud af luften og lagre det i jorden. De er således selvforsynende med foder, inklusiv proteinfoder.

Svanholm Gods glæder sig til at åbne dørene op til Økodag!

Aktiviteter til Økodag:

  • Halmlegeplads
  • Sid i nogle af gårdens maskiner
  • Tag et kig ind i gårdbutikken
  • Økologiske smagsprøver
  • Salg af frokost
  • Salg af drikkevarer
  • Salg af kage
  • Tal med en landmand
  • Rundvisning i kollektivet
  • Gå på jagt efter 4 bogstaver der gemmer sig rundt omkring på gården. Find ud af hvilket ord de danner, og indtast svaret på Økodag.dk, og deltag i konkurrencen om lækre øko-præmier.

Godt at vide:

Det er ikke tilladt at medbringe hund til Økodag.

Man kan tage bus 315 fra Frederikssund til Fjordlandsskolen i Dalby - derfra 10 minutter på gåben. Alternativt 230R fra Frederikssund eller Roskilde til Krogstrup Kirke - derfra 20 minutters gang.

Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00 og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn.
Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet.
Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.

Værter

Svanholm Storkollektiv

Adresse

Svanholm Gods 4A
4050 Skibby

Rutevejledning

Se mere om gården

Book billet

Book din Økodag-billet herunder - der er begrænsede pladser.

Luk (Esc)